Gardasøen Juli 2008
Undertegnede, og den tidligere Cykelbasse, - Claes, havde i år valgt at holde sommerferie sammen med vores familier ved Gardasøen i Italien.
Hvis man tidligere har været ved Gardasøen vil man vide at området dernede er lidt af et mekka for cykelentusiaster, hvad enten man er til MTB eller race.
Nu var det første gang at Claes og jeg skulle derned, men vi var jo selvfølgelig klar over at området indbød til cykling. Vi havde aftalt hjemmefra at vi ville leje cykler dernede, da vi kun skulle cykle 1-2 dage dernede, og derfor ikke ville bruge tid og plads på at medbringe vores egne cykler.
Via noget ”googling”, samt lidt mailudveksling med en dansk MTB-freak på de italienske kanter, havde vi besluttet at køre en rute på og omkring Monte Baldo.
Planen var at køre i bil fra Garda (hvor vi boede) til Malcecine i den nordøstlige del af søen, hvor vi ville leje cykler og derfra tage svævebanen op til bjerget Monte Baldo som ligger ca. 1700 mtr. over havets overflade.
Forinden havde jeg og min familie besøgt Michael Rasmussens cykelforretning, Los Locos, som er beliggende i byen Lasize, i den sydøstlige del af søen. Her købte jeg et meget detaljeret kort med vandre- og MTB-ruter over Gardasøen. En ansat i cykelbutikken var meget hjælpsom og anbefalede mig den rute, som vi efterfølgende benyttede og som jeg herunder vil prøve at beskrive.
Læs mere om kortsættet ved at klikke her.
Søndag d. 20-7-2008 kørte vi fra Garda kl. ca. 6.00 om morgenen, med kursen sat mod Malcesine.
Her skulle vi leje cykler i en cykelforretning som var placeret lige klos op ad svævebanen mod Monte Baldo.
Vi havde fra en familietur på bjerget tidligere på ugen, fået følgende erfaringer:
Det kunne være 35 grader i Malcesine og 1700 mtr. længere oppe kunne det være p….koldt. Derudover havde vi besøgt cykelforretningen på hjemturen, hvor den venlige udlejer gjorde os opmærksom på, at skulle vi have cykler med svævebanen op, skulle vi af sted med en af de tidlige afgange, ellers ville vi blive sorteret fra, pga. pladsmangel.
Derfor var vi i Malcesine kl. ca. 6.45 og cykelforretningen åbnede kl. 8.00 !!! Claes fandt et sted hvor vi kunne købe lidt morgenmad og derudover kunne vi også få overstået vores morgentoilette på et NOGET primitivt toilet,,,men når man skal - så skal man.
Da cykelforretningen åbnede, stod vi så klar, at festival-deltagerne på Roskilde blegner i forhold til når hegnet åbnes derovre.
Jeg fik købt et par nye cykelbriller samt et par løse ærmer, da jeg kun havde sommer-trikoten med. Claes havde været så forudseende at tage en lang trøje med til den kølige op- og nedtur.
Ca. kl. 8.45 stod vi klar ved svævebanen, med 2 stk. KTM fully´er. Ikke de fedeste cykler jeg har set, men gear og affjedring fungerede upåklageligt og de mekaniske skivebremser virkede nogenlunde OK.
Kort tid efter kørte vi op mod den første ”skiftestation” sammen med 3 andre par MTB´ere.
Det ene par var fra Tyskland og lignede mest af alt et kærestepar som skulle på afslapningstur i højderne, det andet par var enten italienere eller spaniere, og havde en masse ekstra udstyr med, i form albue- knæ-, skulderbeskyttelse mm. Det sidste par var vistnok italienere og lignede nogen som havde prøvet det en del gange før. |
 |
 |
Da vi efter ca. 10 minutter nåede toppen, lokkede Claes det tyske par til at tage et ”førbillede” af os og så begav vi os ned af en hullet bjergvej, hvor underlaget var porøst med sten af forskellig størrelse. Da vi ikke rigtig var dus med cyklerne endnu foregik det i forholdsvis roligt tempo.
Efter at have kørt ca. 300 højdemeter NED, kom vi på en asfaltvej som førte os op igen. Vi skulle op mod Bocca del Creer, hvor der lå en restaurant og intet andet. Herefter begyndte opstigningen til Monte Altissimo som er en ”dame” på 2079 mtr.
Opstigningen foregik på en vej som ikke kan kaldes for en vej, men som var det alligevel ???
Den bestod af ral, grus, småsten, kæmpesten og klippestykker, så selve kørslen op gik i adstadigt tempo og enkelte steder trækkende med cyklen. Undervejs stoppede vi flere gange op og filmede udsigten, som ikke fås ret meget bedre. Det var en speciel oplevelse at stå i den friske, kølige luft, med skyerne bogstaveligt talt blæsende forbi hovedet på os, så pauserne var ikke lange pga. de kølige temperaturer på bjerget.
Da vi nåede toppen af bjerget, indtog vi lidt energi i form af müslibars og Cola. Herefter begyndte nedkørslen, som til at starte med, var trækkende med cyklerne, da det var umuligt at side på cyklen på de kæmpe klippestykker som var på stien.
Endelig kunne vi KØRE PÅ CYKEL, og nu ventede der os en gude-nedkørsel i form af 15-20 km. ren nedkørsel. Først på grusvej med hårnålesving og derefter på asfaltvej med hårnålesving, men nu også med modkørende trafik. Det var med at holde tungen lige i munden, for nu kørte vi stærkt og samtidig ville vi jo også liiige nyde udsigten. Derudover var der så også den sparsomme trafik at holde øje med.
Da vi var nået næsten ned for enden af nedkørslen, ramte vi ind på hovedvejen mod Torbole som var vores første rigtige stop, og her skulle vi spise middagsmad. Men først skulle vi lige de sidste små 5 km. ned mod Torbole. Det var der sådan set også rigtig mange biler som skulle. I weekenderne er Gardasøen et yndet udflugtsmål for italienerne som tager derned for at bade og hygge sig, derudover er det åbenbart også lidt af en ”skiftedag” for besøgende turister for der var rigtig mange biler i køen ned mod byen. Det var en spændende nedkørsel herfra, da vi kørte i pæn høj fart indenom bilkøen ned mod Torbole. Vi nåede helskindet frem og fandt en hyggelig restaurant på havnekanten. Her fortærede vi en pizza og en stor fad. |
 |
|
Claes og jeg var enige om at vi ikke var helt ”brugt op” endnu, samt at vi ville have lidt mere ud af eftermiddagen på cyklerne. Derfor fandt vi en rute op i bjergene igen fra byen Navene, som ligger lidt syd for Torbole. Opkørslen var stejl og lang, og temperaturen var høj. Efterhånden som vi kom op i højderne, blev underlaget mere stenet og klippe-agtigt, og det var nødvendigt at trække med cyklerne en hel del til sidst.
Endelig nåede vi toppen, og kunne påbegynde en spændende nedkørsel. Efter 15-20 minutter nåede Malcecine, og ved et rent lykketræf endte nedkørslen lige ved svævebane-stationen, og altså dermed også cykelforretningen.
Praktisk info om MTB turen:
Leje af cykel (fully) = 25 Euro
Svævebane Malcecine-Monte Baldo, inkl. Cykel (one way) = 15 Euro
Parkering i P-Hus v. Svævebane (hele dagen) = ca. 15 Euro
Køb et godt kort f.eks. Kompass – kort nr. 102 = 7,50 Euro
-Husk en lun trøje, eller løse ærmer til højderne..
Morten
|
Som jeg har skrevet i ovenfor, findes der et superlækkert kortsæt over Gardasøen, som er meget udførligt. Kortsættet er uundværligt hvis man vil på egen hånd langs søen eller i bjergene dernede.
se linket til kortsættet nedenfor. |
Møns Klint, det blå spor
Min familie og jeg tilbragte vores efterårsferie 2008 i et sommerhus i Stege på Møn.
Da jeg som MTB interesseret havde mulighed for at medbringe mit næstkæreste eje, lågen!!, havde jeg selvfølgelig lavet mit hjemmearbejde og googlet lidt på mtb-spor på Møn.
Søgeresultatet var nedslående, men realiteterne fantastiske.
Søgesresutatet var lig med en MTB-rute på 5,75 km. i Klinteskoven ved Møns Klint. En rute, som ifølge Skov og Naturstyrelsen knap nok fandtes endnu, da den var så ny, at de endnu ikke havde udgivet kort over den.
Jeg og min nu MTB-hjernevaskede søn (Simon) på 7 år drog mod Møns Klint for at finde sporet. Det lykkedes os at finde sporet ved den første P-plads som vi kom til.
|
Straks efter at vi havde ramt sporet, som hele vejen var eminent afmærket, startede strabadserne med en lang og fedtet opkørsel. Herefter var sporet meget varieret både op og ned som ud og ind.
Jeg vil ikke gå ind i en større beskrivelse af sporet, da det vil ta´ alt for lang tid, men hvis du kommer forbi Møn, og tilfældigvis har cyklen med, skal du ikke lade dig snyde for en drømmetur på det blå spor ved klinten.
Se, nu havde jeg jo min lillemand med på den 1. omgang som derfor tog 1 time og 40 minutter !!! så jeg vil ikke nødvendigvis sige at man bør tage børn med på ruten, da Simon var meget STEGT til sidst. Ruten er temmelig teknisk i vådt / fedtet føre og gode dæk anbefales på det kraftigste.
Nedkørslerne var ikke værre end at Simon kørte ned af dem alle, han er sgu sej den lille mand :-)
Er du mere til singeltracks, uden de vilde højdemeter kan du ta´en tur i skoven ved Ulvshale på det nordlige Møn, op mod øen Nyord. Her kan køres rigtig stækt på stierne i skoven.
Derudover kan der også køres stærkt på stierne i Aktiv Skoven ved Stege/Udby. Her er der endvidere mulighed for at få det indre legebarn til at slå sig løs, ved de opstillede legepladser i skoven. Endelig har Stege by nogle volde, som kan give 5-10 minutters sjov... |
Invita Mountainbike Race, Blåbjerg 2008
For andet år i træk deltog jeg i Varde Cykelklubs efterhånden legendariske MTB-løb i Blåbjerg plantage, og tak for en fest de kan lave derovre ved vestkysten.
I år var det lykkedes at mobilisere samtlige Cykelbasser, - samt ikke mindst 2 nye "MTB-piloter" i form at Steens søn Mikkel, og min søn Simon.
Det skulle vise sig at blive en lang dag i Blåbjerg da vi, hele familien Nielsen, samt Kenny kørte fra Ejby kl. 7.15.
Simon og Mikkel skulle starte på deres MTB-jomfruløb kl. 9.30 og vi ville gerne være i god tid, da der normalt kommer mange deltagere derover. Da vi ankom var "himmelvejen" da også ved at lukke med parkerede biler. Steen, m. familie, var allerede ankommet, og efter det obligatoriske "sparken dæk", fik vi udleveret startnumre til drengene og varmet lidt op.
Selve drengenes race forløb helt efter planen, på den perfekte rute.
Har man børn som skal hjernevaskes til MTB-sporten, er det grønne spor i Blåbjerg absolut velegnet til at overbevise gutten eller gutinden om denne fantastiske sport.
Man bliver sgu en smule stolt når man ser sin 7 årige dreng "kaste sig ned" af Borgmesterbakken uden frygt, eller se gutten rejse sig i pedalerne og træde op ad bakken. (Jeg har 3 klinger foran- han har kun 2!!!)
Simon og Mikkel kom i mål hhv. som nr. 18 og 19 hvilket var rigtig flot i deres første løb, og det var et par stolte drenge som lidt senere modtog præmier, i øvrigt i lighed med alle de andre ungdomsryttere!
Steen og jeg kørte i øvrigt rundt sammen med drengene, for at støtte og komme med gode råd.
1/2 time senere var det vores tur til at gi´den gas i motionsklassen. Vi var omkring 200 startende, så det var med at få kæmpet sig frem ved starten, som traditionen tro, skulle foregå med en laaang bakkespurt.
Personligt fik jeg kæmpet mig frem i den forreste 1/3 del af feltet, og da starten gik trådte jeg igennem og overhalede en del op mod toppen, hvor stemningen var helt vild blandt tilskuerne.
Jeg var lidt spændt på hvordan løbet ville gå for mig, da jeg havde spist og drukket lidt vel rigeligt i min efterårsferie, men træningen fredagen forinden ved Møns Klint, havde åbenbart gjort mig godt. Jeg blev ved med at hente forankørende ryttere og inden længe ramte jeg Rævebjerget første gang, hvor der yderligere blev hentet en lille håndfuld. Herefter fik jeg kontakt med en Varde rytter, som jeg lå på hjul af fra starten af 2. og sidste omgang. Jeg blev enig med mig selv om at jeg ville imponere vores store fanskare (3 medbragte koner, 6 medbragte børn samt en endnu ikke køreklar Basse) ved at forsøge at overhale Varde-rytteren når vi ramte Rævebjerget igen. Det lykkedes NÆSTEN, jeg kom op på siden af ham på den sidste stigning, hvorefter han meget overbevisende lukkede af for mig, og så blev jeg bag ham resten af vejen til mål, ikke at jeg ikke forsøgte, men jeg kunne bare ikke komme forbi ham.
Jeg kom i mål som nr. 6, hvilket jeg er meget, meget tilfreds med.
Kenny kom ind som nr. 38, Martin som nr. 136 og Søren som nr. 177. Søren "sprang over" på sidste omgang da han ikke var helt veltilpas.
Steen deltog ikke i racet da han vil vente med at køre race til 2009, pga. styrtet ved 24-timers løbet i Wilhelmsborg.
Efterfølgende blev vi og så Sport-klassen køre. Vi tog opstilling på Rævebjerget og hyggede os. Efter at have set de fleste af kørerne nogle gange, gik vi tilbage til målområdet for at overvære præmieoverrækkelse og præmielodtrækningen.
Se de samlede resultater her
Se Bassernes fotos og filmklip her
Se film, optaget af Frankie fra MTB-Chat, hér
Morten
|
|
Tour de Vestfyn 2008
I år var vi 4 Basser (Søren, Kenny, Martin og undertegnede) som stillede til start på 50 km. ruten.
Der stod vi så kl.12.00 i startområdet med vores MTB-Låger blandt venner og fjender, som hovedsagligt var udstyret med toptunede racercykler, med de velkendte tynde dæk.
Kl. 12.15 blev vi eskorteret ud på ruten af Middelfart Bandvæsens gamle og velholdte brandsspøjte. Vi cyklede roligt ud mod golbanen og lystbådehavnen, hvorefter løbet blev givet frit, og farten blev sat væsentligt i vejret.
Jeg trak feltet nogle km. hvorefter 2 rytter smuttede fra førerfeltet omkring Svenstrup. Den ene af de 2 ryttere så vi ikke mere til før vi ankom til målområdet.
Omkring Gamborg / Svinø fik vi i førerfeltet visuelt kontakt med den ene af "udbryderne", hvorefter der stille og roligt blev kontakt et stykke før Balslev. Herefter gik det stærkt ind mod Ejby, hvor jeg vidste at der ville stå en mindre "fangruppe" bestående af familie og venner, så nu var det med at komme ind til byen i fin figur.
Ved SuperBrugsen i Ejby blev vi så "båret frem" af det ekstatiske publikum, med horn, klappere og det hele...
På dette tidspunkt kører jeg med i gruppe på 6-8 mand, hvor også Kenny er med, så Cykelbasserne er pænt repræsenteret i front. Førergruppen bliver skiftevis trukket af Kenny, "udbryderen" samt undertegnede, hvorimod de øvrige i gruppen ikke vil frem og deltage i løjerne.
Ved opkørslen fra Kærby mod Asperup og Båring forsøger je at øge tempoet en anelse, men førergruppen kommer samlet over bakken ved Båring og ned mod Vejlby Fed.
Kenny og jeg taler undervejs indbyrdes om at hvis vi skal væk, skal det være på den lange onde bakke fra bunden ved Vejlby Fed Camping. Da vi når hen til foden af bakken kører jeg side om side med "udbryderen", og vi konstaterer begge at de fleste folk i gruppen ligger på hjul og lader os trække.
Da vi rammer ind på stigningen, gearer jeg en gang ned og øger kadencen. Lidt efter kigger jeg mig over skulderen og ser at gruppen er trukket langt ud og at Kenny er med fremme.
Jeg gearer en gang op, rejser mig, træder igennem og kører væk fra størstedelen af gruppen. Da jeg når toppen kan jeg kun se Kenny bag mig, og det lader til at vores plan er lykkedes.
Nu går det atter med god fart ud omkring Røjle Klint og Strib, hvorefter vi kun mangler Strandvejen hjem. Da jeg når Strandvejen kommer "udbryderen" buldrende op til mig som en anden Cancellera, ...imponerende kørt....
Vi følges sammen ind mod Middelfart, hvor farten ligger omking de 40 + km/t.
Da vi kommer rundt i lyskrydset ved Gl.Banegårdsvej / Østergade og kører ned mod opløbet rejser "udbryderen" sig og sætter fart på. Jeg kan ikke helt holde hans hjul og har egentlig indstillet mig på at få 3. pladsen, men så sker der det, at en turist har forvildet sig ind mod målbåsen, og "udbryderen" kommer på den forkerte side af indkørslen.
Jeg kan herefter ikke undgå at køre forbi ham og ta´2. pladsen.
Kenny kommer ind kort efter på en flot-flot 5. plads.
Martin kommer ind som nr. 43, efter også at have ageret trækdyr ude på ruten.
Søren, vores MTB-løbsdebutant, kommer ind som en flot nr. 58.
Alt i alt kan vi konstatere, at man godt kan være "med" til de lidt kortere landevejsløb på en MTB, og jeg synes at Cykelbasserne kørte rigtig godt idag.
Endnu engang havde Baghjulet stablet et godt arrangement på benene, og endnu engang var det et perfekt vejr til cykelløb.
Morten
|
Ghost Cup 2008, Grøftebjerg.
På denne lune onsdag aften i juni kunne jeg vælge 2 ting:
1:
Køre GhostCup finale i Vissenbjerg (Grøftebjerg) og få luftet bentøjet og "kannibalen".
2:
Blive hjemme i sofaen og se EM-kvartfinale mellem Tyrkiet og Tyskland. Men da
Tyskerne som bekendt altid vinder til sidst, valgte jeg den første mulighed...
CMHøjfyn havde atter stillet sporet i Grøftebjerg til rådighed, og denne gang var sporet tørt, hårdt og hurtigt. Der var enkelte småændringer på sporet i forhold til GhostCuppens 2. afdeling i foråret, disse ændringer var, efter min mening, klart en forbedring, rent teknisk og oplevelsesmæssigt.
Jeg gætter på at vi var ca. 50-60 MTB´ere som stillede til start i de flotte omgivelser. Solen skinnede og temperaturen var lun.
Starten gik og som sædvanligt var jeg ikke specielt langt fremme i feltet (jeg må snart få det lært).
Efterhånden som jeg var blevet kørt varm, hentede jeg en del på runderne.
På sidste omgang var jeg ved at være mør, og pga. træthed lavede jeg 2 kørefejl som hver resulterede i en tur i skovbunden. Disse 2 styrt kostede mig 2 placeringer, da den bagvedkørende derved overhalede mig mig, alt imens jeg rodede rundt i skovbunden.
Efter at være kommet i mål, tog jeg mig en hurtig TruckerVask ved bilen, klædte om og gik tilbage til målområdet, hvor jeg kunne veksle mit startnr. til en Grillpølse m. brød + sodavand.
Da vi alle var færdige med at spise og drikke var det tid for at få kåret den samlede vinder mm. Derudover stillede Road Bike Shop med en ordentlig bunke lodtrækningspræmier, hvoraf jeg var så heldig at vinde 2 stk. Vredestein Black Panther MTB-dæk...FEDT.
Resultatet af aftenens cup er her...
Nu venter vi spændt på at arrangørerne får evalueret de 5 foregående afdelinger, så der kan stables et ny omgang GhostCup på benene.
Videooptagelse af ruten i Grøftebjerg kan ses her. (Optaget af Frankie, MTBChat)
Morten
|
Melfar MTB 2008
Melfar MTB afholdes af Motionscykelklubben Baghjulet i Middelfart.
Løbet strækker sig over det meste af Hindsgavl-halvøen og man kan derfor ikke finde en meget flottere kulisse som baggrund for afholdelse af MTB-løb, at ruten og området så også er pænt kuperet, er bare med til at gøre dette løb til et af vores absolutte favorit MTB-løb.
Vi var 5 MTB motionister som havde besluttet os for at deltage i årets udgave af Melfar MTB, som blev afholdt søndag d. 9. marts 2008.
For de 3 af os var det et glædeligt gensyn med løbet, som vi første gang deltog i sidste år.
De 2 andre havde vi varmet godt op under, ved at berette om sidste års hårde arbejde i den Melfar´ske skovbund.
Der var mulighed for at køre 2 distancer i Melfar MTB, den lange distance var 45 km, - og den ”korte” var 30 km. Vi havde tilmeldt os den korte distance på 30 km, som; ”lå lidt bedre til os”.
De deltagere som skulle køre den lange distance var blevet sendt af sted kl.10.00 - og kl. 10.05 var det så vores tur, til at blive eskorteret ud af byen med masterstart.
Da startskuddet lød, sneglede feltet sig ud fra Vestre Skole i Middelfart centrum. Herefter gik ruten op ad Hessgade – til venstre ad Brovejen, for derefter at fortsætte ad Østre Hougvej ud mod lystbådehavnen, på dette tidspunkt lå vi stadigvæk bag masterbilen med 25 til 30 km/t.
Da vi nåede ud omkring golfbanen accelererede masterbilen og løbet blev givet fri.
Min taktik var, som sidste år, at prøve at hænge på de hurtige oppe foran i starten af løbet.
Om jeg var dårligere kørende end sidste år, eller om de hurtige var blevet hurtigere, - og flere, skal jeg lade være usagt, men faktum var at førergruppen satte et voldsomt tempo ned forbi golfbanen og hen imod Fænøsund. Feltet var på kort tid blevet trukket laaangt ud efter denne ”eksplosion” af den hurtige gruppe, som jeg altså ikke rigtig nåede at blive en del af på noget tidspunkt.
Efter at have passeret Restaurant Fænøsund, gik løbet ind i en ny fase; skoven…
Skoven og i særdeleshed skovbunden, var ved sidste års løb temmelig fedtet, tung og våd.
I år var den eneste ændring blot at skovbunden var mere fedtet, tungere og vådere end sidste år.
De fedtede skovstier krævede ekstra koncentration, da tyngdekraften gang på gang truede med at trække mig og min cykel ned mod den fugtige skovbund. Værst stod det til ved bakken op langs feriecenteret, sporet var så fedtet og glat at dækkene havde svært ved at få bid. Rytmen på cyklen blev brudt gang på gang, da man enten selv stoppede op eller den forankørende mistede bid i skovbunden. Men også denne lille forhindring blev overvundet, til trods for at mit hjerte pumpede løs og var ved at arbejde sig ud gennem brystkassen.
Da bakken ved feriecentret var passeret, var der mulighed for mig til at få bragt pulsen en anelse ned. Herfra gik ruten ned mod Hindsgavl Slot. Det var den rene luksus, da denne del af ruten foregik på grusstier uden nævneværdigt mudder.
Slottet blev passeret, og ruten gik nu atter ind i skoven, ned mod Gals Klint og campingpladsen, hvor stien langs hegnet mere indbød til kørsel med et amfibie-køretøj end kørsel på MTB. Jeg var for en god ordens skyld lige nede at ligge i skovbunden et kort øjeblik, og jo - det var helt som forventet en dejligt blød landing.
Efter at jeg havde rejst cyklen og klikket mig fast i pedalerne, kørte jeg ind i endnu en ny fase; rundstrækningen…
Rundstrækningen skulle gennemkøres 3 gange for os der kørte den korte distance.
Motionscykelklubben Baghjulet havde fået sat en rigtig god og udfordrende rute op på rundstrækningen, som indeholdt alle de sjove elementer som, seje opkørsler, hurtige nedkørsler og små udfordrende tekniske passager. Rundstrækningen startede fra campingpladsen med en opkørsel, hvorfra vi blev ledt ud på et rutesystem der bugtede sig rundt i skoven. Undervejs var der adskillige bakker som skulle forceres. Personligt fik jeg kørt op ad alle bakkerne min. een gang, dog med undtagelse af bakken op mod kontrolposten, den kunne jeg ikke overvinde.
Der blev virkelig kæmpet en brav kamp i skoven, deltagere man lige havde overhalet for et øjeblik siden, kom pludselig ud af det blå og overhalede igen når man hang på den næste bakke - og omvendt.
Vi havde i lighed med sidste år sørget for opbakning og heppekor, hvilket betød at vi havde familie og venner strategisk placeret under Den Gamle Lillebæltsbro. Her kunne de ”nyde” synet af os når vi skulle op ad bakken mod kontrolposten og når vi kom ned igen for at køre endnu en runde. Jeg kan i den forbindelse, ikke lade være med at være en smule imponeret over hvordan vores heppekor kunne genkende os. Vi var simpelthen smurt ind i mudder og cykelbrillerne kunne man hverken se ind eller ud af. Nå ja, så var det jo nok heller ikke værre, men beskidte var vi…
Jeg var åbenbart ved at være godt træt på den sidste omgang, for jeg havde overbevist mig selv om at jeg skulle ud på endnu en runde.
Da jeg nåede op til kontrolposten sagde den MEGET VENLIGE løbskontrollør at jeg kunne fortsætte mod mål, og altså dermed ikke flere omgange til mig.
Det gav fornyede kræfter, og nu gik det over stok og sten forbi dyrehaven og Hotel Kongebrogården.
Da jeg svingede ud på vejen ved hotellet, fik jeg øje på en gut i gul jakke på vej mod mål. Jeg prøvede at køre op til ham for at hægte mig på hans baghjul, men der var fuldstændig udsolgt i benene. I stedet fandt jeg ind i et tråd hvor det gik ubesværet op ad den lange opkørsel i Kongebroskoven.
Med tungen lige i munden blev det fedtede spor ned mod Lillebælt passeret, uden styrt, og efter ca. 500 mtr. på grusstien ind mod Middelfart Gl. Havn ankom jeg i mål som nr. 17.
Efterhånden som mine 4 venner ankom til mål, bølgede vores oplevelser fra løbet frem og tilbage og historierne blev bedre og bedre som tiden gik.
Fælles for os alle var, at vi syntes ruten var godt tilrettelagt og tilpas udfordrende.
Det havde været et hårdt løb, ikke kun for os, men også for cyklerne.
Cyklerne og i særdeleshed gear og bremser var smurt ind i grus og mudder og afgav mistænkelige lyde da vi begav os tilbage mod Vestre Skole for at få et velfortjent bad. Her fortsatte beretningerne fra skoven og til trods for at vi alle havde lidt, grædt og svedt tran ude på ruten, kunne vi konstatere at vi jo såmænd nok står her igen næste år.
Vi kan jo li´det…..
Morten |
Ghost Cup 2008, Stige Ø
Som eneste Cykelbasse havde jeg valgt at deltage i Ghostcuppen på Stige Ø.
I Ghostcuppen kører man 1 time, dvs. at kommer du forbi mål i tiden 59 min. og 59 sekunder, skal du ud på en ekstra runde. Ghostcuppen strækker sig over pt. 5 afdelinger i 2008.
Weekenden forinden havde Martin, Kenny og undertegnede prøvekørt ruten sammen med en del andre MTB´ere, så selve ruten var ingen overraskelse.
Eneste ændring fra prøvekørslen weekenden forinden var, at DMI havde valgt at sende lidt regn ind over Stige Ø i ugen op til løbet, med det resultat at ruten var blevet pænt fedtet...
Selve løbet var utrolig hårdt, da det var svært for mig at finde ind i en god rytme på cyklen da bakkerne kom i en lind strøm. Eneste chance for at få lidt ro på cyklen og finde ind i et godt tråd, var på den sydlige del af ruten hvor vi kørte gennem en meget lille skov, for derefter at køre opad igen.
For mig blev det til 3 omgange på de små 5 km. ruten strakte sig over, og det var jeg egentlig godt tilfreds med.
Over and out...
Morten
|
|
Assens MTB 2008.
Lørdag d. 9. Februar 2008; -vejret var et fantastisk MTB vejr. Solen skinnede fra en skyfri himmel og vinden var svag, temperaturen viste sig fra sin gode side med 12-14 grader, hvilket er OK, årstiden taget i betragtning.
Vi var 4 (3 cykelbasser og en “cykelbasse-Wannabe”:-) som skulle afsted fra Ejby. Efter planen skulle Martin have været med også, men sygdom tvang ham til at droppe cyklingen og i stedet blev han degraderet til fotograf.
Vi var så heldige at Kenny havde fået sin kammerat Steen med på en gang race i Assens denne flotte lørdag, dette tror jeg dog nok at Kenny måske senere fortrød, men mere om det længere nede….
Nå men Steen ankom fra Vejle med bil+trailer så vi kunne køre i samlet flok til Assens, hvor vi ankom kl. ca. 12.00. Starten skulle gå kl. 13.00 så der var god tid til nummerudlevering, opvarmning mm.
Det med nummerudleveringen foregik ikke helt efter planen, da Multi Motion Assens (MMA) af en eller anden grund ikke havde registreret min indbetaling til at køre Sport-distancen.
Jeg havde heldigvis medbragt en netbank-kvittering for indbetalingen, så der var ingen problemer med at komme med i løbet.
Da vi havde påmonteret startnumrene på vores cykler, begyndte vi at køre en tur på ruten.
Normalt vil Kenny og undertegnede kæmpe om Cykelbassernes indbyrdes sejr, men Kenny havde ikke trænet i 3 uger, og var derfor efter eget udsagn ikke helt “fit”. Steen vidste vi ikke helt hvor vi havde, det vil sige at vi har trænet sammen med ham 2 gange før, hvor han har kørt rigtig stærkt, men heller ikke han havde overdrevet træningen op til dette løb.
Nå men, efter opvarmningen på de værste stigninger vendte vi tilbage til startpladsen og afventede starten. Elite-gruppen skulle sendes af sted kl. 13.00 med masterstart og vi på sport-distancen skulle sendes af sted 1 minut derefter.
Kl. ca. 13.01 gik vores start, Kenny, Steen og jeg havde lagt os pænt frem i feltet fra starten af for at komme med når toget kørte.
I starten af første omgang havde jeg Kenny på mit baghjul, og ved en af de første stigninger røg Kenny uden om mig med en voldsom acceleration. Jeg tænkte med det samme at han havde bluffet med hans form, og satte jagten ind på ham. Da vi nåede stisystemet ved fodboldbanen kørte jeg op til hans baghjul og sad der, indtil der kom et hul i gruppen i området på den anden side af omfartsvejen, her rykkede jeg et par korte gange og Kenny faldt lidt bagud.
Ved starten af sidste omgang kunne jeg se at Kenny var helt væk og jeg anede at det vist kun var en defekt som ville kunne koste mig sejren, jeg blev dog lidt nervøs, da jeg fik begyndende kramper i begge lår da jeg ramte de 2 bakker ovre i “den sidste skov” , men på strækningerne langs åen og i parken ved Vestfyns Bryggeriet gik benene som de skulle.
Endnu engang deltog vores familier med hujen og klappen, hvilket betyder utrolig meget når man lider på cyklen, - og også denne gang stod de klar med opmuntrende tilråb da vi kom i mål. Jeg kom ind i tiden 78,42 hvilket rækker til en 7. plads samlet.
Stor var overraskelsen over at se Steen som nr. 2 (blandt cykelbasserne) da han har taget Kenny godt og grundigt på sidste omgang. Steen kom i mål i tiden 83,25, som nr. 20 , hvilket er en rigtig flot tid og placering når man samtidig tager i betragtning at det er hans første cykelløb.
Kenny kom ind i tiden 85,20 som nr. 23, en OK tid når manden ikke har trænet i 3 uger.
Claes kom ind i tiden 91,05 hvilket rækker til en 39. Plads.
Som sagt, vejret var perfekt, ruten var også rigtig god og forholdsvis hurtig. Alt i alt et rigtig godt arrangement fra MMA´s side.
Morten
|
Svanninge MTB 2007
Så var det atter blevet tid til at køre en "gammel kending" for nogle af os. Claes Martin og undertegnede kørte løbet første gang i 2006, og vi glædede os til at skulle køre løbet igen da det indeholder alle gode ingredienser til et godt MTB-løb.
Vejret i år var væsenligt bedre end sidste år, det vil sige; tørvejr, svag vind, og temperaturer omkring de 7-9 grader, perfekt cykelvejr. Ruten var identisk med sidste år, og sporet var nemmere at køre, da der ikke var vand og mudder i år.
Da starten skulle gå var det et rekordstort felt på over 160 mtb´ere som skulle ind i skoven og gelejdes ind på mindre stier. Det skabte selvfølgelig en del trafik og køer undervejs, men da vi nærmede os de 2 bakker i bunden af dalen var feltet spredt godt ud.
Martin var den forreste basse, indtil han gled på en trærod ved en opkørsel, så var det lige pludselig mig og Kenny som var forrest. Claes var umiddelbart et stykke bagved os.
Jeg trak Kenny de 2 første omgange, hvorefter Kenny tog over (Kenny havde diamanter i stængerne til løbet og var virkelig godt kørende) vi havde et rigtig godt samarbejde på ruten, således at vi trak skiftevis på de 2 bakker, dog kørte Kenny med et større overskud end jeg, og jeg anede at Kenny ville løbe med den interne sejr, hvilket ville have været fortjent, men mere om det senere.....
Ruten som vi kørte på var rigtig god. Der var passager hvor vi kunne køre virkelig stærkt, et par dristige nedkørsler, små bakker , en sløjfe med rødder og "bumpet" skovbund samt selvfølgelig de 2 bakker fra bunden af dalen. F... de er hårde.
Heldigvis stod der nogle tilskurere bl.a. Martins og min familie) og heppede på os når vi kom forbi, og det gjorde vi 5 gange, da ruten var små 5 km. lang og vi skulle køre 25 km.
Kenny og jeg fik kørt en del deltagere ind, uden selv rigtig at blive hentet af nogen så det gik rigtig godt, vi var startet i den midterste del af feltet, så der var en del at jage hvis vi skulle have nogel "topplaceringer" hvilket selvfølgelig ville være urealistisk, men vi kører jo for en god tid.
Nå men, på den sidste omgang hvor mine ben er ualmindelige brugte, har jeg accepteret at Kenny vil vinde den interne konkurrence. Da vi skal forcere den sidste af de 2 bakker ( og jeg ligger på hjul af Kenny) sker det....Kennys gear går fuldstændig bananas så han mister farten, han hopper af cyklen af cyklen for at udbedre gear problematikken. Jeg overhaler med alt hvad remmer og tøj kan bære, da jeg pludselig øjner en sejr (på en billig baggrund). Jeg træder alt hvad jeg kan, og idet at jeg er kommet over toppen og ind på sporet igen, vender jeg mig om for at se hvor Kenny er blevet af. Kenny ligger lige i mit baghjul??? "Hvordan f..... har han klaret det" tænker jeg og jokker alt hvad jeg kan i mine stakkels pedaler, videre rundt i kurven og ind mod opløbsstrækningen hvor jeg træder igennem og kommer i mål 5 mtr. før Kenny.
Nå, men sådan er betingelserne, det er ikke ovre før end den fede dame har sunget...
Jeg var personligt godt tilfreds, jeg kom i mål i tiden 1.20 hvilket er 11 minutter hurtigere end sidste år. Kenny fik noteret samme tid som mig, med undtagelse af nogel få hundrededele sekunder.
Claes kom ind ca. 11 minutter efter, også han kørte hurtigere i år, ligesom Martin gjorde med hans tid på ca. 1,41.
Efter løbet var det med at komme i noget tørt tøj, og så vende snuden mod Ejby hvor det denne gang var Linda & Martin som diskede op med den obligatoriske suppe. Efter indtagelse af passende mængder suppe og andet dejlig væske, var det nogle trætte basser som gik til ro.
Vi ses i Svanninge i 2008.
Morten
|
Invita Mountainbike Race 2007, Blåbjerg
Traditionen tro var Claes + famile samt jeg og min familie ved Vejers Strand i efteråret. Det er nærmest blevet en tradition at vi låner Claes´svigerforældres sommerhus derovre, når skoven bliver fugtig og bladene falder af træerne.
-Og hvad kan så være mere oplagt en at deltage i et knaldhamrende fedt MTB-løb, når skæbnen vil at "Varde" arrangerer MTB race i Blåbjerg, samtidig med at vi skal til Vejers Strand for at "slappe af".
Selve løbet skulle køres Søndag d.21 oktober. Claes og jeg havde aldrig kørt MTB i Blåbjerg før og havde egentlig ikke de store forventninger til ruten, for; hvor svært kan det være, der er jo ingen bakker ovre ved den flade vestkyst, Okay- om igen, ....Derfor tog vi en tur på en del af ruten allerede om lørdagen, og HALLOOO, det er efter min opfattelse det bedste spor jeg har kørt på til dato, sikke nogle spor.
Grunden til min entusiasme er at:
# Det er let at finde rundt på de 3 spor, takket være en rigtig god skiltning.
# Sporene er tørre, pga. af det specielle underlag i området.
# Ruten er en tilpas blanding af hårdhed og teknik.
Efter prøvekørslen om lørdagen, glædede vi os som små børn til søndag, hvor der skulle races.
Søndag; Vores opvarmning til løbet bestod i at cykle de ca. 18 km. fra Vejers Strand til Blåbjerg, og det var perfekt. Vejret var OK, dvs. tørvejr, svag vind men dog lidt køligt.
Da vi ankom til Blåbjerg, var der allerede gang i den, idet at ungdomsrytterne var igang med deres løbsafvikling. Det var f..... nogle seje små gutter og gutinder som deltog dér, de tog diverse nedkørsler som om at de aldrig havde lavet andet, det var virkelig imponerende...
Efter at have anmeldt vores ankomst, fik vi lidt dessiner om selve afviklingen af løbet, som skulle starte med en bakkespurt for foden af Blåbjerg. Inden løbet blev sat igang, blev vi fulgt ned til startstedet af nogle Varde folk. Der holdt vi så ca. 160-170 MTB-ryttere og ventede på startskuddet. Da det kom var det bare om at træde igennem, ca. 1 km. op på toppen af Blåbjerg, hvorefter vi blev ledt ind på stierne i området. Her vil jeg godt lige sige at det er en genial måde at starte løbet på, idet feltet bliver trukket laaaangt ud, og man derved undgår den værste kø, når man skal sluses ind på ruten længere fremme, - God idé....
Det er ikke fordi at der er de helt store ting at skrive om fra selve ruten, andet end den som før skrevet, er fantastisk.
Hvis man hungrer efter at køre mange monster-bakker bliver man nok lidt skuffet, men der er dog specielt eén, ...Rævebjerget....
Rævebjerget er en dobbel-bakke, dvs. først en laaang og sej opkørsel, så en stejl nedkørsel med rødder og andre spændende forhindringer, derefter en opkørsel igen som lige dræner dig totalt, da den er stejl som en i h......
"Varde" havde igen sørget for mega opbakning ude i skoven. På Rævebjerget havde man etableret en "café" hvor der var kage og saft til alle fremmødte. Så her stod der naturligvis en del mennesker og heppede på alle os ryttere når vi kom forbi, og det gav lige 15% ekstra energi.
Personligt kan jeg ikke klage over min indsats i løbet, jeg gav og kørte med alt hvad jeg havde i mig, og det rakte til en pacering som en af de første 30, hvilket jeg er ret godt tilfreds med.
Claes kom også i mål på en god tid, og med tilfredshed over indsatsen.
På baggrund af mine oplevelser med løbet vil jeg kategorisere det som det bedste jeg har været med til (når jeg ser bort fra 24-timers løbet, som er i en klasse for sig selv). Hvis min kalender tillader det, vil jeg helt klart deltage igen, og jeg vil på det kraftigste anbefale alle ,som har overvejet at køre med i løbet, at deltage i 2008.
Vi ses i Blåbjerg i efteråret 2008....
Morten |
| 24 timers cykelløb, - jamen det MÅ man da bare prøve…
Cykelbasserne stillede med et 4-mands hold til Århus 1900 MTB´s løb; Cube 24 Hour MTB Race i skovene omkring Wilhelmsborg og Beder.
Kort fortalt går løbet ud på at cykle så mange omgange man kan på 24 timer. Ruten snor sig gennem skovene på stier af forskellig sværhedsgrad og farbarhed. Vi var tilmeldt som hold, det betød at vi hele tiden havde 1 basse “liggende” på ruten, døgnet rundt.
Vi ankom til Wilhelmsborg midt på formiddagen om lørdagen, i en Peugeot 206 som vel nærmest var ved at eksplodere pladsmæssigt, idet vi havde medbragt 4 stk. cykler, telt, soveposer, diverse cykelgrej, sportstasker med skiftetøj, dobbelt luftmadras mm.
Vi fik anvist en teltplads på campingpladsen og kort efter fik vi etableret en rigtig fin lejr.
Efter indskrivningen var det tid for en prøverunde på sporet, som vi skulle komme til at kende rigtig godt, det næste døgns tid.
Efter lidt overvejelser om hvorvidt vi skulle køre den ene eller anden vej rundt, så vi et par unge MCV´ere på sporet, så dem fulgte vi efter ( så lang tid vi kunne holde tempo..)
Idet vi kørte på sporet viste det sig at ruten ikke var 100% færdigmarkeret da vi mødte en 1900 MTB-mand i skoven som var ved at tjekke ruten af. Undertegnede observerede et “mystisk” skilt med nogle nedadgående pile?????- jeg spurgte ham hvad de betød; -svaret kom promte; “meget stejl nedkørsel - giv agt”
Ja, ja tænkte jeg, den skal bare have Voll Gas og da jeg ramte nedkørslen forstod jeg skiltet!!! Ca. 3 sekunder senere lå jeg for foden af nedkørslen med cyklen henover mig. Jeg var ikke kommet noget til, da jeg heldigvis landede dejligt blødt i ca. 8 cm. mudder.
Resten af prøverunden gik uden de store problemer, og vi forstod nu hvad der ventede os…
Vores taktik var at Kenny skulle starte med at køre 2 omgange, derefter skulle jeg køre 2 omgange, så Claes og derefter Martin. Det fungerede faktisk rigtig fint, og det gav en fin moral og gejst når man kom forbi i målområdet og blev pisket frem at de resterende Cykelbasser.
Eftersom vi også skulle køre om natten, havde vi investeret i 2 stk. Sigma lamper der skulle lyse sporet op for os om aftenen og natten. Desværre viste det sig at lamperne var ca. 6 timer om en genopladning og ca. 2 timer om at brænde al strømmen af, så det gav os en del problemer, for at sige det mildt, da vi havde brug for lys i ca.7,5 - 8 timer, men altså havde brugt batterikapaciteten på +/- 4 timer.
Dette resulterede i at vi alle måtte manøvrere rundt i skoven, -blinde om muldvarpe- og tilmed var det også begyndt at småregne lidt, så rødderne var glatte som is og sporet tungt da dækkene begyndte at “klistre” i skovbunden.
Men rundt kom vi, omend tiderne blev noget langsommere og styrtene noget oftere.
Nat blev til dag, og pludselig var det rigtg sjovt at køre MTB igen.
Den fortræffelige forplejning på pladsen gjorde godt og kræfterne vendte tilbage, dog ikke med samme styrke som i starten af løbet, men der var dog lidt at køre med.
Formiddagen skred frem og pludselig var kl. næsten 12, Kenny havde kørt en sidste omgang og der var tid til at vi kunne påbegynde en ny omgang og rykke 1-2 pladser frem i “klassementet”. Men der var ingen af os som kunne rumme at skulle cykle eén omgang mere i skoven, så i stedet var vi tilskuere til opløbet.
Martin var så heldig at vinde en præmie for at være den mest forslåede rytter på pladsen, og han havde ærligt fortjent den…
Det var en flok meget, meget trætte Cykelbasser som begav sig mod Ejby efter nedpakningen af lejren.
Da vi kørte forbi Skanderborg sov Kenny, -da vi kørte forbi Horsens N sov Martin og da vi ramte Vejlefjord-broen gav Claes op….Selv måtte jeg stramme mig gevaldigt an for ikke at falde i søvn bag rattet.
Næste år kommer vi igen…..
Morten |
Invita / Danhaus MTB Race, Sdr. grusgrav i Varde.
Oh ak og ve, hvorfor bliver en basse aldrig klogere….
Med disse ord vil jeg starte referatet fra løbet i Varde.
Vi, Claes og jeg, havde ved en pludselig indskydelse ca. 1 uge i forvejen, besluttet at køre løbet i Varde. Hvad vi imidlertidig også havde besluttet var, at vi ville deltage i den lokale Balslev Festival dagen forinden.
Claes og jeg havde en aftale om ikke at ”gå for meget til den” på festivalen, men da vores rygradder er lige så stabile som en regnorms, og vores koner tidligt på aftenen gav os løbepas, var det hele ligesom dømt til at gå galt, men nok om det….
Varde søndag morgen; at ankomme til Varde med semi-tømmermænd for at deltage i cykelløb er ikke voldsomt motiverende, men nu var det besluttet og efterhånden som vi fik prøvekørt ruten inden starten gik det bedre og bedre (men helt godt blev det aldrig).
Claes var stadig mærket i ribbenene efter styrtet på Brocken ugen forinden, og kort efter at starten var gået, tror jeg ret hurtigt at han mærkede hvor det bar henad. Ca. 1 ½ omgang efter starten var det slut for hans vedkommende.
Det betød så tilgengæld at der var en mere til at bakke mig op på rutenJ
Kort efter starten var jeg kommet ”godt derudaf”, men pludselig tabte jeg kæden, nå af cyklen på med kæden igen og puha, efter de andre igen. Nu fortsatte ruten ind på noget singletrack uden mulighed for at overhale.
Da jeg havde gennemført det meste af første omgang hang min camelbak fast i en gren, hvilket resulterede i at alt mit vand fossede ud af reservoiret, da mundstykker blev revet af.
F… nu var gode råd dyre, jeg havde ingen ekstra flaske med, men besluttede at jeg ville stoppe op ved ”Cafe udkig” hvor min kone stod, så kunne hun købe en Cola til mig, som jeg så kunne bruge som væske undervejs. Heldigvis stod der en kanon-makker som gav mig en spritny drikkeflaske MED vand, den måtte jeg få af ham. Jeg fortsatte de følgende omgange rundt, mens jeg indimellem spekulerede på hvor heldig man har lov at være.
Jeg kom i mål nogenlunde samtidig med at regnen rigtig var begyndt at sile ned over Sdr. Grusgrav, så der var lagt op til en hurtig omklædning bag bilen og så afsted hjemad.
Claes og jeg vil nok ikke huske tilbage på dette løb med de bedste minder, men det var 100% selvforskyldt, og jeg tror at vi har lært lektien denne gang.
Varde Cykelklub skal endnu engang have stor ros for afviklingen af løbet. Ruten var spændende og cykelklubben havde gjort meget for at trække tilskuere ud på ”bjerget” med deres ”cafe udkig” tiltag.
Morten |
Melfar MTB 2007.
Søndag morgen, klokken er 8.40. Claes er mødt op med cykel og udstyr, og en, af forskellige årsager, utrolig dårlig motivation til at køre ræs i skoven.
Lidt senere dukker hr. Mahler op og efter de sædvanlige problemer med hvordan cyklerne skal hænge i stativet bag på bilen, begiver vi os mod Middelfart, 1 minut efter planen.
Vi ankommer til Vestre Skole i Middelfart og går ind for at få startnumre udleveret samt lidt praktiske oplysninger om løbet.
Det viser sig at vi skal køre masterstart. Masterstart vil sige at løbet starter med at vi ( feltet ) kører bag en bil over en given distance, hvorefter løbet bliver "givet frit" og SÅ går det løs.
Klokken bliver ca. 10.05 og vi bliver sendt afsted, vi er et felt på ca. 70 MTB´ere, som ikke har noget bedre for sådan en søndag morgen i marts måned, end at cykle røven ud af bukserne i en total pløret skov, tæske ens dyre cykel mest muligt og køre oppe omkring bræk-zonen....nå, men lad nu det ligge.....
Vi kører ud på Hessgade i Middelfart op imod Brovejen, allerede her begynder de rigtig hurtige at røre på sig, og feltet brækker over i 2 dele da lyskrydset skifter til rødt ved Politistationen, og dér kører man jo ikke lige over for rødt vel ?
Heldigvis venter masterbilen ovre på den anden side, således at os almindelige/menneskelige MTB´ere har en chance igen.
På vejen ud mod golfbanen lægger jeg min egen "snedige" taktik, som senere bliver til "svedige" taktik, jeg vil prøve at hænge på de hurtigste så langt som muligt ind i skoven, da jeg véd at det bliver meget svært at overhale på de singletracks der er i skoven ved Fænøsund.
Det er en fantastisk fed fornemmelse at ligge i et cykelfelt med fart, vi kører omkring 35 km/t og det føles som om at jeg ingen kræfter bruger da jeg simpelthen bliver suget afsted. I de 2 første sving kommer jeg hurtigt rundt og får myret mig ind foran nogle andre og så går det ellers ud mod Fænøsund via golfbanen, lystbådehavnen og Teglgårdsparken.
Efter at passeret bakken langs Feriebyen laver jeg en lille taktisk fejl, jeg kører i en lille gruppe på 3-4 mand, som jeg lige vil "sætte" op ad bakken, da jeg har regnet med at kunne "hvile" mig på vejen ned mod Hindsgavl Slot. Idén er der sådan set ikke noget i vejen med bortset fra at Einstein hér ikke har tænkt på, at idet jeg drejer ned mod slottet kommer vinden lige i ansigtet på mig og jeg bliver nødt til at bruge mindst ligeså mange kræfter ned mod slottet som op ad bakken. Det viser sig dog lidt senere at taktikken alligevel virker da jeg ikke ser de gutter igen.
Efter noget kørsel kommer jeg til Gals Klint Camping, hér ser jeg til min store glæde at mine forældre har taget plads for at heppe på deres sidstfødte, problemet er imidlertidig at de knap kan kende mig, idet jeg vel ligner Gravballemanden på en cykel der engang var alu-farvet. Jeg får dog over en længere distance vinket så meget at de efterhånden er overbevist om at det vitterlig er mig, og sekunder efter er jeg væk, og videre inde i skoven. Jeg får lidt dårlig samvittighed idet jeg er bange for at de regner med at jeg kommer der igen, men heldigvis kommer min kone og børn også derned og sammen finder de en bedre plads inde skoven, mere om det om lidt...
Ruten til Melfar MTB er noget hårdere end forventet, blandt andet pga. den bløde skovbund som flere steder er som tyk grød og umulig at cykle i. Det lykkes mig at vælte 2 gang samme sted, i et stort fedt traktorspor, fyldt med vand.
Ruten snor sig ud og ind, op og ned gennem skoven ud mod den gamle Lillebæltsbro, hvor vi skal vende og cykle 2 rundstrækninger inde i skoven. Ved bropillerne, får jeg øje på mine forældre, kone og børn som nu har fundet et rigtig godt sted at stå. Det giver mig moral og gejst at vide at der står nogen ude på ruten for at heppe på mig, derfor beslutter jeg mig for at give heppekoret fuld valuta for pengene. Det vil sige at jeg på 2. omgang træder alt hvad jeg kan i pedalerne ned ad bakken lige ud for hvor de står, med det resultat at jeg har mere end svært ved at kontrollere cyklen, jeg får den dog rettet nogenlunde op, men kan ikke undgå at knalde min højre skulder ind i et træ, dog uden at vælte.
Herefter kører jeg omgangen til ende og fortsætter mod mål ad en mere menneskelig rute. Målområdet kommer lidt som en overraskelse for mig, da jeg fejlagtigt tror at målet er oppe på skolen hvor vi startede. Men det kommer ca. 1 km. før end jeg regnede med, og der er mit heppekor nu placeret.
Melfar MTB 2007 er overstået for mig, jeg blev nr. 12 hvilket jeg er MEGET tilfreds med.
Morten |
Assens MTB 2007
Vi ankom til Assens ca. kl. 12.00 og gik direkte til "sekretariatet" for at få udleveret startnumre samt for at melde vores ankomst. Derefter lavede vi en hurtig påklædning i og ved bilen, for derefter at begynde opvarmningen som bestod i en lille tur på en del af ruten. Allerede hèr blev vi pænt opstemte over det som ventede os. Der var vist ingen af os 3 som på forhånd havde regnet med at en MTB-rute i og omkring Assens kunne være særlig kuperet eller teknisk krævende, men denne rute var pænt hård.
Vejret var perfekt; solskin, let vind, tørvejr samt en hurtig rute pga. den halvfrosne jord, som gjorde at der kunne køres rimelig stærkt.
Klokken nærmede sig 13.00, og alle deltagerne blev bedt om at køre frem mod startstedet, hvor et MMA-medlem ( arrangøren ) briefede os om diverse ting vedr. løbet.
Startskuddet lød og vi begav os afsted på ruten. Ruten var strakt ud omkring Stadion i Assens med div. små afstikkere til bl.a skoven bag Vestfyns Bryggeriet samt et lille stykke terræn sydøst for stadionområdet. Dette terræn bestod hovedsagligt af singletracks med blandet bevoksning fra Graner til "krat og busk". Det var i dette område at mit FØRSTE uheld indtraf....På vej op ad én af bakkerne havde jeg bemærket at cyklen slingrede en del når jeg trådte igennem. Normalt KAN det betyde en punktering, og det var det .
SATANS; fik jeg udbrudt til morskab for enkelte af de andre deltagere. Jeg kørte nogle få meter på fladt baghjul for at finde et passende og uforstyrret sted, hvor jeg kunne skifte slange og af- og påmontere hjulet. Det var noget af en nedtur at stå dér og se feltet suse forbi, uden at kunne deltage. Claes og Martin kom også forbi og hilste pænt...SATANS igen...:-)
Nå. men efter nogle minutters "repareren" var jeg atter på Trek`en, nu var mit mål at få hentet Claes og Martin, og jeg troede på dette tidspunkt godt på at det kunne lade sig gøre, men, men ,men...
I slutningen af 2. omgang ( ud af 3 ) lykkedes det mig at hente Martin, det var på en noget billig baggrund, for Martin havde smerter i ryg og lænd. På grund af den frosne jord gik alle støddene " lige i ryggen " på Martin og han var derfor ikke 110% godt kørende.
Vi talte kort sammen og jeg fortsatte alene videre min jagt på Claes.
Ca. 1/2 omgang efter at have hentet Martin, skete mit ANDET uheld; Jeg var igang med at forcere en bakke og ville skifte ned på den midterste klinge foran, så gik min forskifter løs og satte sig på tværs, jeg kunne hverken skifte gear eller køre fremad. På dette tidspunkt var jeg ikke klar over at det var en mindre defekt, som jeg selv kunne udbedre ved hjælp af mit medbragte værktøj. Martin indhentede mig, eftersom at jeg stod på toppen og bandede, og jeg fik i farten sagt til Martin at jeg nok ville lade mig udgå af løbet, eftersom at jeg troede gearet var helt færdigt. Men jeg fik gearet justeret på plads og fortsatte atter jagten, nu på 2 mand igen.
Efter et stykke vej indhentede jeg atter Martin ( som på dette tidspunkt troede at jeg var udgået ). Idet jeg nåede op til ham sang jeg "We`ll meet again, don`t know were, don`t know when" og han så noget overrasket ud over igen at se mig.
Jeg fortsatte alene, nu igen kun jagtende èn mand, Claes. Men Claes var godt kørende og efterhånden som 3. og sidste omgang lakkede mod enden vidste jeg at "løbet var kørt". På et stykke af ruten hvor man kører imod hinanden mødte jeg da også Claes, som på dette tidspunkt kun havde godt og vel 7-800 mtr., til mål, og jeg manglede ca. 1,5 km.
Da jeg kom til målet var der en dejlig velkomst iform af Claes`Martin`s og mine børn, Claes kone og min kone.....og selvfølgelig Claes.
Kort tid efter kom Martin i mål.
Efter et bad kørte vi mod Ejby, hvor den stod på hygge og varm suppe hos Claes. Claes undlod selvfølgelig ikke at gøre opmæksom på hans "sejr" gentagne gange.
I næste måned er der revanche i Middelfart ved Melfar MTB.
Morten |
| MTB - løb i Svanninge Bakker, Lørdag d. 18 November 2006.
Dette løb havde vi glædet os ekstra meget til, dels var det et "lokalt" løb og dels var det ved at være noget tid siden, at vi sidst havde kørt løb, så nu havde vi det lidt ligesom køerne , når de skal på græs igen...
Sådan en Lørdag midt inde i November, kan godt være grå, kold, blæsende og klam. Denne dag var bestemt ikke nogen undtagelse..
Vi fik parkeret ved naturlegepladsen for foden af Svanninge Bakker, mod Fåborg siden. Her fik vi også udleveret startnummer samt sponsordrikkeflaske og gennemført omklædning. Herefter gik det op ad bakke mod start- og målområdet ved Restaurant Skovlyst. Da vi ankom dertil, var der fuld gang i opvarmningen på ruten og vi holdt os ikke tilbage.
Det er altid spændende at komme til at køre på en rute som man ikke kender på forhånd, men denne var altså rigtig fed at køre på. Godt med singletracks, små overkommelige bakker ( + 2 STORE ), samt rødder og mudder.
Efter opvarmning, tissepause og holdfoto indfandt vi os ca. midt i feltet. Dèr stod vi så i små 5 min. hvorefter løbet blev sat igang. Henne foran var der kamp om placeringerne, da ruten forholdsvis hurtigt efter starten blev til et singletrack. Efter at have gennemkørt halvdelen af ruten ( som skulle gennemkøres ialt 5 gange ) havde jeg et lille styrt. Sjovt nok nåede Claes og Martin også at styrte i dette løb, ingen af os kom dog noget til.
Det var et sjovt løb at deltage i, da selve ruten var kort og man kunne hele tiden se ryttere et eller andet sted i horisonten da stierne lå tæt på hinanden. Desuden gav det lidt ekstra moral og kræfter at der var en del tilskuere på de 2 store bakker. Når man kommer trampende op ad bakken og er liiige ved at eksplodere, er det altså rart at der står nogle og kommer med opmuntrende tilråb. Nu havde jeg så også min egen personlige fanklub med i form af min kone og 2 børn......
Efter at have gennemført 3. omgang fik jeg det bedre og bedre og sidste omgang "gik som en leg". Vores lille gruppe mødtes i målområdet hvor vi fik saft og kage , dejligt.
Nu var det så blevet tid til at komme ned til bilen i en fart, da vi efterhånden var blevet temmelig kolde. Herfter fik vi klædt om og vendte snuden mod Ejby. Igen var vi enige om at det havde været et fedt cykelløb at deltage i.
Se film fra løbet hèr : klik på linket og husk at tænde for lyden på din computer ....
Morten |
Marselisborg MTB Marathon 2006
Dette var vores første MTB-løb nogensinde, ...vores ilddåb. ( 54 km. )
Vi havde ligget i "træningslejr" i Claes svigerfældres sommerhus, ved Vejers Strand, fra om Fredagen. Vi kørte bl.a. en tur omkring Vejers og omegn
og ad stranden hjem. Så havde vi ligesom fået gang i benene til den efterfølgende dags strabadser. Normalt vil et besøg i dette sommerhus inkludere et større indtag af Blå Gajol og Carlsberg, men jeg tror at vi alle 3 var opsatte på at lave et godt resultat dagen efter, så vi gik som små artige børn i seng efter aftenkaffen, og det var temmeligt tidligt efter vores målestok. På dette tidspunkt tror jeg faktisk at vores koner blev en smule bekymrede over vores pludselige modne optræden....
Nå men, dagen kom hvor vi skulle til de flotte omgivelser i og omkring Marselisborg skovene, for at gi`den gas. Efter godt 2 timer i bil ankom vi til startstedet. Allerede på dette tidspunkt blev vi "meget små", hér kørte toptrimmede cykelryttere rundt på mtb-cykler som så ud til at koste mere end vores 3 cykler tilsammen, deres grej og udstyr var også noget mere gejlet end vores, så nu var det bare et spørsmål om HVOR meget til grin vi skulle være...
Det var perfekt vejr denne dag, højt solskin og meget lidt vind.
Efter en kortere opvarmning blev vi ( ca. 100 ryttere ialt ) sendt samlet afsted. Vi fulgte efter en masterbil som efter ca. 5 km. gav løbet frit. Vores lille 3-mands gruppe blev forholdsvis hurtigt splittet og vi kørte hvér især vores eget løb. Det var en rigtig flot rute som snoede sig ind ..og lidt ud, op / ned gennem skoven. Efter ca. 8-10 km. fik jeg kontakt med Kenny, som var kommet med i en hurtig gruppe fra starten. Jeg tror at Kenny havde brugt for mange kræfter fra starten, for han så lidt brugt ud. Vi fulgtes ad til det 1. depot, hvor vi fik lidt choko.kage ( uhmmm ) derefter fulgtes vi et kort stykke tid og blev så væk fra hinanden igen. Ruten var så spændende og varieret at jeg slet ikke kunne finde ud af, i hvad retning jeg kørte.
Efter nr. 2 depot ,som i øvrigt også var det sidste, var jeg ved at være rigtig mør, jeg kunne ikke tænke på ret meget andet end at komme i mål, og der var altså et stykke vej endnu. Efter at have forceret Fulden Bakken ....gående- gik det ret godt igen og efter lidt kørsel gennem Beder, Wilhelmsborg og omegn, anede jeg pludselig målområdet ude i horisonten.
Da jeg kørte over stregen tænkte jeg; at dette gør jeg aldrig igen, men efter at have indtaget suppe, salat, brød og cola i målområdet, kunne jeg godt se at det havde været et flot arrangeret og gennemført løb, som jeg gerne ville deltage i igen.
Måske ses vi på den lange distance næste år ( 2007 ).
Lørdag aften i sommerhuset var på forhånd, af os (mændende), dedikeret til indtagelse af rigelig mængder af øl, for ligesom at fejre gennemførelsen af cykelløbet. Meeeen, vi stod ikke distancen i DENNE disciplin og gik hurtigt i
seng, mæt af indtryk, tappet for energi men med nogle gode oplevelser rigere....
Morten |
|
|